Reddernes Udviklingssekretariat har i løbet af foråret holdt møder med Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen og Moderaternes beredskabsordfører Mike Fonseca. Derudover har vi sammen med ST-redder Jørn Jensen holdt møde med Jeppe Søe fra Moderaterne.

Vi har på alle tre møder drøftet presset på ambulancetjenesten, behovet for et uddannelsesløft i både den liggende og siddende sygetransport, samt ønsket om mere ensartede standarder i sygetransporten.

Brug ambulancepersonalet kompetencer rigtigt

Der er mange forskellige grunde til, at presset på akutberedskaberne i regionerne vokser. Flere ældre, flere patienter med komplekse, kroniske sygdomme, flere opkald til 112 og længere afstand mellem hospitalerne for at nævne nogle få. Dertil kommer, at en række regionale udfordringer, der varierer lokalt. Så der findes ikke en enkelt let løsning, men en af de helt store problemer er, at der visiteres forkert. Alt for ofte bliver der sendt en ambulance, når der bør sendes en liggende sygetransport, en siddende sygetransport eller hvor patienten kan transportere sig selv til hospitalet.

Vores forslag er derfor, at ambulancepersonalets kompetencer skal bruges rigtigt. Det kræver:

• Bedre forventningsafstemning ved borgerkontakt til sundhedssystemet, samt bedre koordination og styrkede kompetencer i vagtcentralerne
• Styrkede præhospitale kompetencer og forbedret præhospital visitation så unødvendige indlæggelser undgås
• Øget brug af liggende sygetransport til de ikke behandlingskrævende ture og i forlængelse heraf skal uddannelsen i den liggende sygetransport styrkes

Behov for en kort erhvervsuddannelse til ST-redder

Presset på ambulancetjenesten og regionernes hjemtagelse af det præhospitale beredskab har gjort, at regionerne er begyndt at få øjnene op for, hvilke kvaliteter ST-tjenesten har, og hvilke kompetencer de har og mangler. Ambulancetjeneste er presset, fordi der mangler ambulancepersonale, og ST-tjenesten overtager derfor nogle af de patienter, som ambulancerne tidligere transporterede. Det er et brud med den hidtidige brug af ST-biler og understreger nødvendigheden af et uddannelsesløft.

I dag findes der ikke nationale minimumsstandarder for den liggende sygetransport, og der er behov for at sikre en mere ensartet kvalitet og større patientsikkerhed, når alvorligt syge patienter transporteres rundt mellem landets hospitaler. Der er behov for et uddannelsesløft.

En kort erhvervsuddannelse skal sikre bedre patientsikkerhed, bedre arbejdsmiljø og et bedre grundlag til at vurdere patienten og tilkalde hjælp, hvis det er nødvendigt. Patienterne skal sikres den rette behandling fra starten.

Sygetransport skal ses om en integreret del af behandlingen

Der er behov for et samlet blik på befordringsområdet, så kvaliteten og ligheden i tilbuddene øges. Det kræver, at transport til og fra behandling for svækkede patienter med nedsat funktionsevne og handicap ses som en integreret del af deres behandling.

Der er behov for en gennemgribende revision af befordringsreglerne, så patienter, der ikke kan transportere sig selv, får samme adgang til sundhedsydelser som andre. Der bør på den baggrund etableres et tydeligt regelsæt, der sikrer transport af svækkede patienter.

Det politiske arbejde fortsætter vi efter nytår, nu hvor den nye SVM-regering er faldet på plads. Ambulancetjenesten og sygetransporten er en central og omfattende udfordring i de kommende år.

Tendensen er utvetydig: Der er behov for flere og flere ambulanceture, og nogle af disse ture kan løses af den liggende sygetransport, hvis vi opkvalificerer ST-redderne. Måske kan en række kurser gøre det, men det mest fornuftige ville være at få etableret en kort erhvervsuddannelse for ST-reddere.

Pas på discountuddannelsen

Ambulanceuddannelsen i Danmark er i en særklasse god. Frafaldet er så tæt på nul, at det ikke tælles i procenter, men i enkeltpersoner, sidst Reddernes Udviklingssekretariat spurgte til frafaldet, fik vi at vide, at det var fem personer over en årrække. Samtidig er tilfredsheden med de uddannede ambulancebehandlere meget, meget stor. Det skal vi holde fast i! Desuden skal vi gøre uddannelsen bedre, hvor der er behov for tilpasning til den fremtid, vi går i møde. Det betyder, at paramediciner-uddannelsen skal opgraderes til en diplomuddannelse, som er på samme niveau som en professionsbachelor. Det åbner mulighed for at specialisere sig med en mastergrad, som er sidestillet med en kandidatuddannelse. Dermed er forskningsvejen åben.

Man kunne fristes til en discountløsning, hvor det bliver en professionsbachelor. Det forsøgte man også med Politiet, og det blev meget hurtigt ændret. Det er simpelthen en dårlig løsning for et fag, der bygger så meget på praktisk erfaring. Det er ikke som en operationsstue på et sygehus, hvor man har dusinvis af kolleger og helt hospital, der kan bakke op. Nej, en ambulanceredder har kun sin makker. De er alene, oftest de første på stedet og det er afgørende, at de instinktivt ved, hvordan de skal reagere og agere. Det tager tid at lære. Derfor skal vi beskytte og udvikle den nuværende uddannelse.

Discount, også fordi eleverne kun får SU. Det er ikke regionerne, der skal betale for deres egne elever, det skal staten. I dag betaler leverandørerne fra både det offentlige og det private for eleverne. De får elevløn. Mere discount, fordi stordrift med massiv boglig undervisning er væsentlig billigere at gennemføre, end den grundige oplæring og træning som ambulanceelverne får  i dag.

En bachelor vil gøre det til noget man læser, frem for noget man lærer i praksis. I Reddernes Udviklingssekretariat arbejder vi for, at man fastholder det, der er en af de allerbedste uddannelser i Danmark.

Fem politiske målsætninger

På den korte bane handler det politiske arbejde desuden om adgang til FMK, en bekendtgørelse for den liggende sygetransport og den tidligere nævnte opkvalificering af ST-redderne. På den lange bane handler det politiske arbejde om at sikre, at udbud ikke sker på bekostning af reddernes løn- og arbejdsforhold. Og som tidligere nævnt at sikre diplomuddannelsen for ambulancefolk. Det kræver stor praksiserfaring at være den første og måske alene på et ulykkessted. Redder-arbejdet i de akutte situationer bygger bl.a. på mønstergenkendelse, og det skal der være tid til at opøve i løbet af uddannelsen. Det er der i dag, og derfor har vi så dygtige ambulancebehandlere og paramedicinere i Danmark

Fra SF til Nye Borgerlige

I det tidligere Folketing har Reddernes Udviklingssekretariat drøftet udviklingen med fem af sundhedsordførerne Vi har tidligere talt med Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet, der var både lydhør og meget imødekommende i forhold til vores pointer, som handler om, at den liggende sygetransport skal opkvalificeres, helst med en kort erhvervsuddannelse, alternativt med en række AMU-kurser. Der er behov for en bekendtgørelse, som beskriver krav til både udstyr og uddannelse for ST-området. Det er en genvej til at lette presset på ambulancetjenesten, selvfølgelig i samspil med en bedre visitation. Diplomuddannelsen var et andet punkt: paramedicinerne skal opnå en diplomgrad, så de kan læse videre, hvis de ønsker det. Vi har en suveræn ambulanceuddannelse i Danmark, den skal vi passe på.  Der blev også tid til at vende adgangen til FMK, som forhåbentligt snart falder på plads, så ambulancereddere ikke kører ud i blinde.

Det samme var gældende, da Kirsten Norman Andersen fra SF gav en kop kaffe, hvor vi bl.a. talte om, at det kræver stor praksiserfaring at være den første og måske alene på et ulykkessted. Billedet var faktisk det samme hos de Radikale, hvor – nu tidligere folketingsmedlem – Stinus Lindgreen tog i mod, hos Nye Borgerlige, som var et onlinemøde med Lars Boje Mathiesen og hos Venstre Martin Geertsen, der dog ikke opnåede genvalg ved Folketingsvalget 1. november 2022.

I 2023 fortsætter Reddernes Udviklingssekretariat det politiske arbejde.