I år deltager Redderens Udviklingssekretariat i Det Fælles Sundhedstelt med en debat om den liggende sygetransport og stand fredag og lørdag formiddag, hvor man kan møde redderne uden det er akut.

Åbningsdebat i Det Fælles Sundhedstelt

Reddernes Udviklingssekretariat åbner Det Fælles Sundhedstelt med debatten Er vi ved at skabe en discoutambulance? I debatten står et stærkt panel, der blandet andet består af Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen og Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart.

Vi oplever et stigende pres på ambulancetjenesten, hvilket medfører flere ture med liggende sygetransport. Der er mere end 200.000 kørsler om året, og antallet stiger. Samtidig oplever redderne, at de patienter, som transporteres liggende bliver mere og mere syge. Men der mangler lovgivning, regulering og nationale standarder, hvilket medfører, at der er store regionale forskelle.  og det kun kræver 20 dages AMU-kursus at køre liggende sygetransport.

Debatten foregår i Det Fælles Sundhedstelt på Kæmpestranden (J50), torsdag fra 13:00 til 13:45.

Mød redderne uden det er akut

Fredag og lørdag formiddag fra kl. 9:00-12:30 er vi en del af Det fælles Sundhedstelts store præsentation, hvor 12 sundhedsfaglige organisationer har hver sin stand med mulighed for at møde virkelighedens sundhedsfaglige medarbejdere. Udover redderne, kan man bl.a. møde fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker.

Kig forbi fredag eller lørdag, få lidt morgenmad, tag en snak med redderne, besvar vores quiz og vind en præmie.

Mød redderne i Det Fælles Sundhedstelt på Kæmpestranden (J50).

De 11 organisationer vi deler telt med er: Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Tandplejere, Ergoterapeutforeningen, Forum for Mænds Sundhed, Komiteen for Sundhedsoplysning, Sygt Stærk og sundhed.dk.

Ambulanceredderne deltager også i Styrelsen for patientsikkerheds event: Mød hverdagens sundhedshelte, hvor der er en skattejagt med et ambulanceredder-element. Det foregår torsdag eftermiddag.

På væggen i spisestuen hænger et billede af Anker Jørgensen. Begge forældre var arbejdsfolk, og især faderen var glødende socialdemokrat. 

Det er tidlig eftermiddag i Vejle-villaen og om halvanden time skal Andi Helbo Sejersen hente sin ældste dreng. Men forinden skal vi dykke ned i, hvad paramedicineren og fællestillidsrepræsentanten vil, hvis han bliver valgt til Europa-Parlamentet.

“Jeg vil trække EU i en mere solidarisk og balanceret retning. Som kan tage hensyn til alle borgere og ikke kun arbejdsgiverne. Så det ikke er de svage, der betaler prisen for den velstand, som Europa har. Og så vi også undgår, at EU skal ødelægge vores danske model, der er så speciel og er årsagen til den succes og den fleksibilitet, vi har i Danmark,” indleder paramedicineren.

Arbejdsmiljø og virksomhedernes sociale ansvar

Konkret vil Andi Helbo Sejersen arbejde med udbudsdirektivet, der beskriver, hvilke regler og procedure offentlige virksomheder og offentlige organisationer skal følge, når de indkøber varer, tjenesteydelser eller sætter byggerier i gang. I Danmark er EU’s Udbudsdirektiv integreret i Udbudslove.

“Det trænger til en revidering. Så vi får skabt en større gennemsigtighed og får gjort op med virksomheder, der bruger underleverandører, som ikke har overenskomster. Eller som ikke overholder overenskomsterne.”

“Det er jo i bund og grund at sørge for, at hovedentreprenørerne har et overordnet juridisk og økonomisk ansvar for de opgaver, de byder ind på. Men udbuddene skal også formuleres, så man overholder reglerne. Der skal en større gennemsigtighed til, og vi skal indføre sociale klausuler.”

Arbejdsmiljøet er et beslægtede område, som skal løses via mere EU-regulering, mener Andi Helbo Sejersen.

“Jeg vil meget gerne justere arbejdsmiljølovgivningen. Listen over giftige og skadelige stoffer, grænseværdier og nogle skærpede krav i forhold til kontrolinstanser. Fordi lige nu er kontrollen overhovedet ikke god nok. Det skyldes bl.a. at Arbejdstilsynet igennem de seneste årtier er blevet hårdt beskåret. Jeg kunne godt tænke mig, at man fra EU’s side stiller nogle strengere krav til medlemsstaterne.”

Den Danske Model og EU’s lovgivning

“I bund og grund er en stor del af EU’s lovgivning, der handler om vores arbejdsmarked. Her er der brug for mere empati i de politiske beslutninger, siger kandidaten, der med 12 års erfaring som paramediciner i en ambulance.”

Sideløbende har erfaring som tillidsrepræsentant og medlem af forhandlingsudvalget i forbindelse med overenskomstforhandlingerne bidraget til det, Andi Helbo Sejersen kalder sin menneskelige værktøjskasse, som han vil bringe ind i lovgivningsarbejdet i EU.

“Det er jo menneskelige værktøjer, så det er svært at måle og veje. Men det er evnen til at læse folk, evnen til at tænke lidt fremad og prøve at se, hvordan vil jeg løse opgaven, og hvordan tager de involverede imod det? Det bliver et menneskesyn, og det bliver et menneskeligt værktøj. Det er ikke noget, der kan gå op i et regneark. Og det synes jeg faktisk også mangler lidt i meget af i EU nu.”

Redderne er specifikt ramt af EU-lovgivning. Blandt andet har tolkning af arbejdstidsdirektivet fyldte en del ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2023. Redderne har ofte lange vagter og derfor bliver det afgørende om de 48 timer som maksimalt ugentlig arbejdstid beregnes som et gennemsnit over en periode eller en fast ugentlig grænse.

“Det viser meget godt vigtigheden af det. At man netop prøver at have den kobling fra den overordnede lovgivning og så ned til overenskomsterne. Så vi også kan være på forkant med de ting, når det så kommer i den nationale lovgivning, forklarer Andi Helbo Sejersen, der vil forhindre, at udbud og virksomhedernes konkurrence udvikler sig til en konkurrence på dårligt arbejdsmiljø og dårlig løn.”

Fakta om Andi Helbo Sejersen

• Paramediciner
• Fællestillidsrepræsentant for Falck i Syddanmark
• Redaktør af Redderen, der udgives af Reddernes Landsklub
• Stiller op for Socialdemokratiet

Reddernes Udviklingssekretariat har i løbet af foråret holdt møder med Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen og Moderaternes beredskabsordfører Mike Fonseca. Derudover har vi sammen med ST-redder Jørn Jensen holdt møde med Jeppe Søe fra Moderaterne.

Vi har på alle tre møder drøftet presset på ambulancetjenesten, behovet for et uddannelsesløft i både den liggende og siddende sygetransport, samt ønsket om mere ensartede standarder i sygetransporten.

Brug ambulancepersonalet kompetencer rigtigt

Der er mange forskellige grunde til, at presset på akutberedskaberne i regionerne vokser. Flere ældre, flere patienter med komplekse, kroniske sygdomme, flere opkald til 112 og længere afstand mellem hospitalerne for at nævne nogle få. Dertil kommer, at en række regionale udfordringer, der varierer lokalt. Så der findes ikke en enkelt let løsning, men en af de helt store problemer er, at der visiteres forkert. Alt for ofte bliver der sendt en ambulance, når der bør sendes en liggende sygetransport, en siddende sygetransport eller hvor patienten kan transportere sig selv til hospitalet.

Vores forslag er derfor, at ambulancepersonalets kompetencer skal bruges rigtigt. Det kræver:

• Bedre forventningsafstemning ved borgerkontakt til sundhedssystemet, samt bedre koordination og styrkede kompetencer i vagtcentralerne
• Styrkede præhospitale kompetencer og forbedret præhospital visitation så unødvendige indlæggelser undgås
• Øget brug af liggende sygetransport til de ikke behandlingskrævende ture og i forlængelse heraf skal uddannelsen i den liggende sygetransport styrkes

Behov for en kort erhvervsuddannelse til ST-redder

Presset på ambulancetjenesten og regionernes hjemtagelse af det præhospitale beredskab har gjort, at regionerne er begyndt at få øjnene op for, hvilke kvaliteter ST-tjenesten har, og hvilke kompetencer de har og mangler. Ambulancetjeneste er presset, fordi der mangler ambulancepersonale, og ST-tjenesten overtager derfor nogle af de patienter, som ambulancerne tidligere transporterede. Det er et brud med den hidtidige brug af ST-biler og understreger nødvendigheden af et uddannelsesløft.

I dag findes der ikke nationale minimumsstandarder for den liggende sygetransport, og der er behov for at sikre en mere ensartet kvalitet og større patientsikkerhed, når alvorligt syge patienter transporteres rundt mellem landets hospitaler. Der er behov for et uddannelsesløft.

En kort erhvervsuddannelse skal sikre bedre patientsikkerhed, bedre arbejdsmiljø og et bedre grundlag til at vurdere patienten og tilkalde hjælp, hvis det er nødvendigt. Patienterne skal sikres den rette behandling fra starten.

Sygetransport skal ses om en integreret del af behandlingen

Der er behov for et samlet blik på befordringsområdet, så kvaliteten og ligheden i tilbuddene øges. Det kræver, at transport til og fra behandling for svækkede patienter med nedsat funktionsevne og handicap ses som en integreret del af deres behandling.

Der er behov for en gennemgribende revision af befordringsreglerne, så patienter, der ikke kan transportere sig selv, får samme adgang til sundhedsydelser som andre. Der bør på den baggrund etableres et tydeligt regelsæt, der sikrer transport af svækkede patienter.

Det politiske arbejde fortsætter vi efter nytår, nu hvor den nye SVM-regering er faldet på plads. Ambulancetjenesten og sygetransporten er en central og omfattende udfordring i de kommende år.

Tendensen er utvetydig: Der er behov for flere og flere ambulanceture, og nogle af disse ture kan løses af den liggende sygetransport, hvis vi opkvalificerer ST-redderne. Måske kan en række kurser gøre det, men det mest fornuftige ville være at få etableret en kort erhvervsuddannelse for ST-reddere.

Pas på discountuddannelsen

Ambulanceuddannelsen i Danmark er i en særklasse god. Frafaldet er så tæt på nul, at det ikke tælles i procenter, men i enkeltpersoner, sidst Reddernes Udviklingssekretariat spurgte til frafaldet, fik vi at vide, at det var fem personer over en årrække. Samtidig er tilfredsheden med de uddannede ambulancebehandlere meget, meget stor. Det skal vi holde fast i! Desuden skal vi gøre uddannelsen bedre, hvor der er behov for tilpasning til den fremtid, vi går i møde. Det betyder, at paramediciner-uddannelsen skal opgraderes til en diplomuddannelse, som er på samme niveau som en professionsbachelor. Det åbner mulighed for at specialisere sig med en mastergrad, som er sidestillet med en kandidatuddannelse. Dermed er forskningsvejen åben.

Man kunne fristes til en discountløsning, hvor det bliver en professionsbachelor. Det forsøgte man også med Politiet, og det blev meget hurtigt ændret. Det er simpelthen en dårlig løsning for et fag, der bygger så meget på praktisk erfaring. Det er ikke som en operationsstue på et sygehus, hvor man har dusinvis af kolleger og helt hospital, der kan bakke op. Nej, en ambulanceredder har kun sin makker. De er alene, oftest de første på stedet og det er afgørende, at de instinktivt ved, hvordan de skal reagere og agere. Det tager tid at lære. Derfor skal vi beskytte og udvikle den nuværende uddannelse.

Discount, også fordi eleverne kun får SU. Det er ikke regionerne, der skal betale for deres egne elever, det skal staten. I dag betaler leverandørerne fra både det offentlige og det private for eleverne. De får elevløn. Mere discount, fordi stordrift med massiv boglig undervisning er væsentlig billigere at gennemføre, end den grundige oplæring og træning som ambulanceelverne får  i dag.

En bachelor vil gøre det til noget man læser, frem for noget man lærer i praksis. I Reddernes Udviklingssekretariat arbejder vi for, at man fastholder det, der er en af de allerbedste uddannelser i Danmark.

Fem politiske målsætninger

På den korte bane handler det politiske arbejde desuden om adgang til FMK, en bekendtgørelse for den liggende sygetransport og den tidligere nævnte opkvalificering af ST-redderne. På den lange bane handler det politiske arbejde om at sikre, at udbud ikke sker på bekostning af reddernes løn- og arbejdsforhold. Og som tidligere nævnt at sikre diplomuddannelsen for ambulancefolk. Det kræver stor praksiserfaring at være den første og måske alene på et ulykkessted. Redder-arbejdet i de akutte situationer bygger bl.a. på mønstergenkendelse, og det skal der være tid til at opøve i løbet af uddannelsen. Det er der i dag, og derfor har vi så dygtige ambulancebehandlere og paramedicinere i Danmark

Fra SF til Nye Borgerlige

I det tidligere Folketing har Reddernes Udviklingssekretariat drøftet udviklingen med fem af sundhedsordførerne Vi har tidligere talt med Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet, der var både lydhør og meget imødekommende i forhold til vores pointer, som handler om, at den liggende sygetransport skal opkvalificeres, helst med en kort erhvervsuddannelse, alternativt med en række AMU-kurser. Der er behov for en bekendtgørelse, som beskriver krav til både udstyr og uddannelse for ST-området. Det er en genvej til at lette presset på ambulancetjenesten, selvfølgelig i samspil med en bedre visitation. Diplomuddannelsen var et andet punkt: paramedicinerne skal opnå en diplomgrad, så de kan læse videre, hvis de ønsker det. Vi har en suveræn ambulanceuddannelse i Danmark, den skal vi passe på.  Der blev også tid til at vende adgangen til FMK, som forhåbentligt snart falder på plads, så ambulancereddere ikke kører ud i blinde.

Det samme var gældende, da Kirsten Norman Andersen fra SF gav en kop kaffe, hvor vi bl.a. talte om, at det kræver stor praksiserfaring at være den første og måske alene på et ulykkessted. Billedet var faktisk det samme hos de Radikale, hvor – nu tidligere folketingsmedlem – Stinus Lindgreen tog i mod, hos Nye Borgerlige, som var et onlinemøde med Lars Boje Mathiesen og hos Venstre Martin Geertsen, der dog ikke opnåede genvalg ved Folketingsvalget 1. november 2022.

I 2023 fortsætter Reddernes Udviklingssekretariat det politiske arbejde.