Tre nye mærkesager i fokus

På sit møde onsdag den 16. marts besluttede Referencegruppe Brand at fokusere sin indsats på følgende tre mærkesager:

Har du sele og hjelm på?

Selen SKAL du have på, hjelmen må du IKKE have på, når du sidder i brandbilen under udrykning!

Men når brandalarmen går, og minut-brandvæsenet rykker ud, så sker det, at man sidder i bilen med hjelm på under kørslen. En hjelm kan veje op imod et kg. Det giver en kraftig forøgelse af hovedets vægt. Dermed risikerer man et skadeligt ryk i nakken, hvis noget uventet sker under transporten.

Man kunne også forestille sig, at nogle sad med hjelmen på knæet, men det betyder, at hjelmen er løs, hvis der sker en pludselig opbremsning. Ideen kunne være, som det er i nogle brandkørertøjer, en fastspænding af hjelmen, hvor den er let tilgængelig, når man skal have den på.

Det kan også ske, at man bruger tiden i bilen til at iføre sig røgdykkerapparatet under kørslen. Men det betyder, at man ikke er spændt fast, så en hård opbremsning eller andre utilsigtede hændelser under udrykning kan have fatale konsekvenser. Hvis man har nået at iføre sig røgdykkerapparatet inden afgang, så kan selen ikke nå. Derfor skal det undersøges, om man kan få godkendte forlængere til sikkerhedsselerne. Man bør overveje, om det er bedre, at udstyret først iføres, når bilen er fremme ved skadesstedet og holder stille.

Sikkerhed når vejen er din arbejdsplads

Det gælder på statsvejene, det vi kalder motorveje, og på motortrafikveje. Der skal en tavlevogn med! Reddere fortæller igennem Reddernes Udviklingssekretariat om flere eksempler, hvor tavlevognen afvises. Målet er, at tavlevognen/TMA altid bliver afsendt samtidig med øvrige redningskøretøjer til at sikre al redningspersonel ved indsatsen.

Fuld implementering af Ren Brandmand

Den tredje mærkesag handler om Ren Brandmand. Kampagnen har efterhånden kørt i en del år. Det betyder, at løsningerne nu er der. Næste skridt er, at løsningerne bliver taget i brug i fuld skala.

”Vi skal huske på, at det er lidt op til os selv,” siger et af referencegruppens medlemmer og fortsætter: ”Nu gælder det om at få implementeret Ren Brandmand fuldt ud. Løsningerne er der, men nogle steder kniber det med at få løsningerne til at være en del af hverdagen. Det handler både om, at vi får adgang til de relevante løsninger, for eksempel transportable badefaciliteter, men det handler også om, at vi tillægger os nye vaner, bliver bedre til at passe på os selv og på den måde sikre et bedre arbejdsmiljø,” siger Tommy Johansen, der er konsulent i RUS for Referencegruppe Brand.

Brandkræft skal anerkendes som erhvervssygdom

”Der er god grund til, at brandmænd er bekymret for deres helbred, fordi de er i kontakt med mange farlige stoffer, når de slukker en brand. Det kan blandt andet være benzen, asbest og formaldehyd, blot for at nævne nogle stykker. Og særligt farligt bliver det, fordi under en brand opstår en kemisk cocktail, som ingen kender konsekvenserne af,” siger Tommy Bækgaard Kjær, der er formand for Brandfolkenes Cancerforening.

Derfor bliver brandfolk oftere ramt af 27 forskellige kræftformer end den øvrige befolkning. “Hver gang man deltager i en slukning af en ildebrand, så kommer man i kontakt med giftige stoffer. Det kan ikke undgås, derfor skal de kræftformer, som rammer brandfolk hyppigere end den almindelige befolkning, anerkendes som erhvervsbetingede,” siger Tommy Bækgaard Kjær, der har fået fortræde for Beskæftigelsesudvalget i Folketinget den 13. oktober.

Her vil foreningen argumentere for en formodningslov, som det kendes frontpersonale, der har arbejdet med COVID-19 patienter. Altså en lov eller en politisk aftale der sikrer, at brandfolk får anerkendt en række kræftsygdomme uden at skulle dokumentere specifikke hændelser, hvor den enkelte kan være blevet eksponeret for de kræftfremkaldende stoffer. ”Sammenhænge kunne fremover sandsynliggøres på samme måde, som man gør det med Corona,” siger Tommy Bækgaard Kjær.

I blandt andet Canada, Australien og i USA er brandfolks følgevirkninger i form af forskellige kræftformer anerkendt som erhvervsbetingede. ”Der er god dokumentation fra udlandet for, hvilke typer af kræft, der typisk udvikler sig hos brandfolk. Og de udenlandske undersøgelser stemmer overens med danske tal,” siger Tommy Bækgaard Kjær.

Sod giver DNA-skader

Arbejdstilsynet har de sidste par år haft fokus på, at sod og røg kan give DNA-skader, der kan føre til kræft. Derfor anbefaler Arbejdstilsynet, at man hurtigt kommer i bad og skifter tøj efter brandslukningen. En tommelfingerregel er, at skal branddragten vaskes, så skal brandmanden også vaskes, man kunne kalde det ren brandmand.

Arbejdstilsynet skriver i deres kampagnemateriale, at ”Risikoen er ikke overstået, når branden er slukket. Forskning viser, at sod giver dig en øget mængde tjærestoffer på huden og i urinen efter brandslukning. Tjærestoffer skader DNA’et i kroppen. Derfor er det vigtigt, at du tager bad efter branden.”

Mere fokus på forebyggelse

”Det koster jo at gennemføre ren brandmand. Der skal noget økonomi til, for at vi kan få mobil omklædning ud, så man umiddelbart efter slukningsarbejdet kan gå i bad og skifte tøj,” siger Jan Michael Olsen, der fuldtidsbrandmand i Lellinge på Sjælland, Arbejdsmiljørepræsentant og medlem af Referencegruppe Brand i Reddernes Udviklingssekretariat.

”Falck er i gang med at udskifte deres branddragter, så der ikke slipper så meget igennem. Det er nogle rigtig gode dragter, vi får der. Og vi får ikke længere noget i lungerne, når vi bruger trykluftapparaterne i alle situationer, hvor vi kan blive påvirket af røg eller farlige stoffer. Men det med en mobilomklædning, er noget som beredskaberne skal sætte penge af til, og dermed bliver det en politisk beslutning, som vi må forsøge at påvirke,” siger Jan Michael Olsen, der også er røgdykker.

”Det er jo ikke så ofte, at vi ser større brandforløb, så måske kunne én mobilomklædning med badeforhold dække flere beredskabsområder. Det kræver et godt samarbejde mellem de forskellige beredskaber, som der i nogle områder af landet,” afslutter Jan Michael Olsen.

Læs mere

Brandfolkenes Cancerforening har sammen med 3F Københavns Chauffører rettet henvendelse til Sundhedsministeren, Beskæftigelsesministeren samt sundhedsordførerne og beskæftigelsesordførerne. Du kan læse hele henvendelsen her.

Du finder flere oplysninger om “Tag ikke sod med hjem” på Arbejdstilsynets hjemmeside, som du finder et link til her.

Brand: Ny vejledning om håndtering af brand i el- og hybridbiler

Der er mange flere el- og hybridbiler at finde på de danske veje siden de første elbiler blev produceret i 2011, og en større andel af solgte biler i Danmark er el- og hybridbiler. Der var pr. 1. januar 2021 31.900 personbiler med el som drivmiddel og 29.700 hybride personbiler i Danmark.

Behov for grundig vejledning

Det betyder også, at trafikken i Danmark i stigende grad består af biler, som bliver drevet helt eller delvist af et batteri. I 2019 blev der registreret fem brande i elbiler ud af i alt knap 1.500 bilbrande i hele Danmark.

I forbindelse med flere el- og hybridbiler på vejene, forventes der også en stigning i antallet af indsatser og slukning af brande. Det gælder også for antallet af andre almindelige transportmidler, såsom busser og færger, samt lagring af strøm fra vedvarende energikilder må forventes at stige.

Derfor er det vigtigt, at redning- og brandpersonel modtager grundig vejledning i, hvordan brande i el- og hybridbiler håndteres bedst muligt.

Punkter i vejledningen

I den nye vejledning kan du blive klogere på:

  • Opbygning af elbiler
  • Ladning og ladestandere til elbiler
  • Generel sikkerhed
  • Vejledning om indsatstaktik
  • Værktøjer til anvendelse ved slukningsindsatsen
  • Borttransport af elbiler
  • Den tekniske leders udfordringer
  • Miljø
  • Arbejdsmiljø
  • Actioncards

Du kan læse den fulde vejledning om el- og hybridbiler her.

Efterspørgsel på klare retningslinjer

Vejledningen er blevet udarbejdet, da der på nuværende tidspunkt rapporteres om brand i el- og hybridbiler i en mindre del af det samlede antal bilbrande i Danmark. Der er dog intet der tyder på, at elbiler brænder oftere end almindelige biler. Hvis der går brand i et elbilbatteri, kan den dog være svær at slukke og i værste fald blusse op igen lang tid efter en slukning. Derfor har det været nødvendigt at opdatere den eksisterende vejledning for at kunne give redningsmandskabet et opdateret indblik i nyere erfaringer på området.

Målet med vejledningen

Målet med den nye vejledning er bl.a. at vejlede og udpege de største udfordringer med brand i el- og hybride biler og derved støtte den tekniske leder og mandskabet på skadestedet i deres håndtering af denne form for uheld.

 

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Brand: Sådan er dine uddannelsesmuligheder

Ved du, hvordan man uddanner sig til brandmand? Kender du dine muligheder for efteruddannelse som fuldtidsbrandmand? Ved du hvilke kurser og uddannelser, der udbydes af Beredskabsstyrelsen, og hvilke der udbydes som AMU-kurser? Vi har sammen med Referencegruppe Brand udarbejdet en uddannelsesguide, så du kan få et samlet overblik over relevante kurser.

Kompetencefonden

  • Alle Falck-medarbejdere, der er ansat på 3F- eller CF overenskomst, har mulighed for  at søge økonomisk støtte til kursus eller uddannelse via kompetencefonden.
  • Ansøgere, der ikke er medlem af 3F eller CF, vil blive opkrævet et administrationsgebyr, som dækker de udgifter, der er i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.
  • Alle AMU-kurser inden for transportsektorens område er forhåndsgodkendte, så hvis du ansøger om disse, vil det udløse bevilling fra kompetencefonden.
  • Kurser, der ikke er forhåndsgodkendte, vil blive vurderet fra ansøgning til ansøgning.
  • Du kan udfylde et elektronisk ansøgningsskema, som du finder på dinfond.dk.
  • Læs mere på siden kompetencefond.

Ny uddannelsesguide

Uddannelsesguiden er delt op i hvordan man bliver brandmand, Beredskabsstyrelsens kurser og AMU-kurser.

I vores uddannelsesguide kan du både læse om, hvordan du bliver brandmand, hvis du ønsker om at komme til at arbejde som fuldtidsbrandmand.

Du finder også en oversigt over Beredskabsstyrelsens kurser og uddannelser. Det er blandt andet her du kan uddanne dig videre til indsatsleder og holdleder.

Som fuldtidsbrandmand har du også mulighed for at søge en lang række relevante AMU-kurser så som kystredning, transport af farlig gods, kran og truck.

Læs mere her:

HAR DU VÆRET PÅ ET godt KURSUS?

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har været på et fedt kursus, som du synes, at dine kollegaer vil have gavn af at vide noget om. Det gør du ved at sende en mail til rus@3f.dk.

Del også må meget gerne uddannelsesguiden med dine kollegaer.

Møde i Referencegruppe Brand

Referencegruppe Brand drøftede blandt andet udtrykningsbekendtgørelse, uddannelsesguide, medlemsundersøgelse og kunne byde velkommen til tre nye medlemmer.

BEHOV FOR UDRYKNINGSBEKENDTGØRELSE

Referencegruppen drøftede mærkesager for referencegruppens videre arbejde. Referencegruppen arbejder fortsat for, at der kommer en ændring af udrykningsbekendtgørelse, så alle førere af udrykningskøretøjer får et brugbart udrykningskursus i et køretøj af den rette tyngde.

Udrykningskørsel stiller store krav til føreren af brand- og redningskøretøjer. Både på ambulancebehandleruddannelsen og på politiskolen bliver eleverne undervist i udrykningskørsel. For brand- og assistancetjenesten er det op til de enkelte operatører og beredskaber, hvorvidt de ønsker at uddanne deres medarbejder i udrykningskørsel.

UDDANNELSESGUIDE FOR BRANDFOLK

Referencegruppen besluttede at udarbejde en uddannelsesguide til Reddernes Udviklingssekretariats hjemmeside for at skabe mere opmærksomhed omkring, hvilke uddannelsesmuligheder der er for brandfolk, samt hvilke muligheder der er for at få økonomisk støtte til uddannelse gennem fonde.

Uddannelsesguiden vil blive offentliggjort efter næste møde i referencegruppen, som forventes at blive afholdt i juni måned.

MEDLEMSUNDERSØGELSE

Referencegruppen blev præsenteret for resultaterne af medlemsundersøgelsen og drøftede, hvad det skal betyde for referencegruppens arbejde.

De brandfolk der har deltager i medlemsundersøgelsen, svarer, at de tre områder, som Reddernes Udviklingssekretariat skal fokusere på fremadrettet, er: efter/videreuddannelse, faglig udvikling og fysisk arbejdsmiljø. Områder som referencegruppen vil arbejde videre med.

Yderligere peger undersøgelsen på, at der mangler viden om Reddernes Udviklingssekretariats arbejde blandt redderne, og at mange ønsker mere viden om referencegruppernes arbejde. Derfor vil referencegruppen fremadrettet ligge et lille skriv på hjemmesiden og Facebook efter hvert møde.

NYE MEDLEMMER

Efter stor udskiftning i referencegruppen, fordi flere af de tidligere medlemmer har fået nyt job, er referencegruppen ved at være fuldtallig igen. Referencegruppe Brand har fået tre nye medlemmer. Allan, der er er brandmand i Gladsaxe, Jakob, der er brandmand i Esbjerg, samt Jacob, der er brandmand i Kolding.

Vi vil gerne sikre en bred repræsentation og geografisk spredning, så det er er stadig muligt at få en plads i referencegruppen, hvis man er fuldtidsbrandmand på en station i Region Hovedstaden.

Læs i øvrigt mere om arbejdet i referencegrupperne her.

 

Ny deltidskonsulent til brand og autohjælp

Reddernes Udviklingssekretariat har i det nye år ansat Tommy Johansen som deltidskonsulent. Tommy skal stå for arbejdet med brand- og autohjælpsområderne.

– Min førsteprioritet bliver at få dannet nogle velfungerende referencegrupper på brand- og autohjælpsområdet. Referencegrupperne er en vigtig sparringspartner, når vi skal løfte og videreudvikle faggrupperne, siger Tommy.

Faglig stærk profil

Tommy har erfaring inden for både autohjælp, brand, ambulance, sygetransport og sværvovn. Han er arbejdsmiljørepræsentant for alle assistancereddere i Region Hovedstaden. Han er ansat i Falck Assistance Nordic, hvor han er tillidsmand for det tekniske personale på stationen i Farum, hvor han arbejder. Tommy sidder også i bestyrelsen i Transportgruppen i 3F Hillerød. Derudover sidder han med i AMU Falck Assistance DK og er bestyrelsesmedlem i BAU Brand og Redning.

Tommy er 54 år gammel og bor i Nærum. Han kommer til at være til stede i Reddernes Udviklingssekretariat om onsdagen mellem 8-16. Han kan kontaktes på telefon 88 92 03 33 og på mail tommy.johansen@3f.dk