”Lige som de gamle skal acceptere, at der kommer nye til, så skal de nye også acceptere, at de gamle har noget erfaring – sådan er det bare. Det går begge veje, alt går begge veje,” siger den ene af de fem omkring bordet. 

Vi er på det, der nu er en af Danmarks største brandstationer. Den ligger i Esbjerg, hvor man har opgraderet kraftigt. 33 nye brandmænd havde første arbejdsdag den 2. januar 2025. Fem af de nyansatte brandmænd fortæller om deres arbejdsdag, og hvordan de organiserer sig på døgnvagterne. Når alarmen går, har de 60 sekunder til at komme afsted med fuld udrykning. Der er blandt andet en ishockeyspiller, en fodboldspiller, en skøjteløber, en klatre og en der har vundet DM i Skills i et helt andet fag. Alle har de været værnepligtige i Beredskabsstyrelsen. 

De fem hedder Sofie, Bianca, Nadia, Laura og Simone, og en måned efter interviewet vil der være en Laura mere. De er aldersmæssigt mellem 22 og 26 år. Det er den nye generation af… ja, hvad skal de vi kalde dem? 

Hvad vil I kaldes? 

”Brandmand” runger det i kor – “vi har gjort os fortjent til det. Det hedder brandmand! For i dag kan en brandmand lige så godt være en kvinde som en mand. Det er jo bare et navn, ligesom sygeplejerske eller sekretær.” Hvem der siger, hvad er uklart indtil Bianca Putri opsummerer: “Jeg tror bare, at det er vigtigt at pointere, at det er 2025, så en brandmand behøver ikke at være en mand!”

Brand og redning er et af de fag, hvor kvinderne bliver flere og flere. Og rundt om bordet – i et af stationens undervisningslokaler, lyser engagementet ud af dem alle fem. Ivrigt deler de deres viden og fortællinger om faget og arbejdsdagen. Og om de rutiner som er med til at skabe, hvad der virker som et ret fedt miljø. 

Hvad er det fedeste ved jobbet? 

”Jeg kan godt li’ ikke at vide, hvad jeg møder til, når jeg møder på job,” siger Laura Krøjer. “Adrenalinkicket – lige så snart alarmerne går, så er det fedt,” tilføjer Nadia Dalgas, inden Bianca Putri tager over: “Jeg er mere til fællesskabet, fordi jeg ved, at når jeg kommer ud, så står jeg aldrig alene! Vi stoler på hinanden! Vi bliver nødt til at have hinandens ryg, for det er vores liv, der er på spil, og det kan koste os livet, når vi går ind i en brændende bygning.” Det er de enige om, alle fem. 

Hvad er så det dårlige ved jobbet? 

”At blive vækket om natten,” siger Sofie Faurbye og får alle til at grine, “men ellers er der ikke så meget at være ked af.” Glæden og stoltheden stråler ud af dem alle fem, især da vi går ud for at tage nogle billeder i fuldt udstyr. De er enormt professionelle i deres tilgang og udstråler en ro og sikkerhed, selvom det går hurtigt. De kan deres kram! 

Hvordan er arbejdsdagen, så? 

“Vi træner, øver, vedligeholder, når der ikke er udrykning, siger Sofie Faurbye. Hun er 26 og den mest erfarne blandt kvinderne. Sofie Faurbye begyndte som frivillig i 2014, værnepligtig i 2017, deltidsbrandmand siden 2018. Hun er uddannet holdleder og har fået en del uddannelse, underviser derudover blandt andet i brand og førstehjælp.  

“Vi er seks hold fordelt på tre døgn, kan man sige. Og hvis man så kører første udrykning, så er man på værkstedet og står for alt muligt praktisk. Det kan være vask af branddragter, slanger og service – ordne alt det praktiske. Andet holdet står så for omskoling til de nye biler, øvelse, uddannelse, træning, aftensmad og så videre,” forklarer Sofie Faurbye.

Vagterne går fra 7:30 til 7:30. Der er to hold – en første udrykning og en anden udrykning. Indtil 15:30 er der arbejdsopgaver, hvorefter de går over i beredskabstid. Det vil sige, så skal de “bare” være klar til at rykke ud med 60 sekunders varsel. 

“Vi har ingen faste positioner, det skifter løbende, så man hele tiden er skarp på de enkelte funktioner, det går ledelsen meget op i,” siger Simone Christensen. Det er en måde at undgå fastgroede mønstre, der udvikler sig uheldigt, eller man kunne sige udvikler sig til et toxic arbejdsmiljø. Man har ti vagter på en måned, så kollegaerne er nærmest en familie.

“Vi har pligter alt efter, hvor vi sidder på bilen, så dem der er på anden udrykning, de står for at lave aftensmad, første røgdykker på første udrykning skal vaske håndklæder, to’eren skal tømme skraldespande, rydde op i vaskehallen og sådan nogle ting,” forklarer Nadia Dalgas. “Chaufførerne skal teste nogle apparater, bl.a. gasdetektorer,” supplerer Bianca Putri. 

“Det er også vigtigt at sige, at når vi kommer her 7:30 så står vi nede i garagen og har noget mønstring, hvor vi får at vide, hvis der er noget bestemt i dag, for eksempel at du kom i dag,” siger Simone Christensen. ”Praktisk info, hvis en port er i stykker, og hvad har de kørt på dagen i går. Bagefter tjekker vi lige alt vores udstyr,” tilføjer Laura Krøjer. 

Hele stationen i sig selv er ret ny, så de skal lige lære hinanden at kende. Et mantra er: Kan du teorien, så kan vi nemmere lave om på praksis.

Fysisk træning 

Hver dag fra 14 – 15 er der træning. En brandmand skal være i form, så træning er en obligatorisk del af arbejdsdagen. To gange om året bliver det testet. Enten skal de kunne løbe 2.400 m på 12 minutter eller ro 2000 meter på otte eller ni minutter. Tiden afhænger af vægten “hvor meget man har at trække med,” forklarer Bianca Putri, der helt tydeligt er den stærkeste i gruppen. “Ja, jeg har endnu ikke mødt en mand her på stationen, der kan bænke mere end mig,” griner hun. Bianca Putri er både røgdykkerinstruktør, brandforløb- og overtændingsinstruktør og SINE-instruktør.

Efter 15:30 (torsdag og fredag allerede fra kl 15:00) og hele weekenden er det udelukkende beredskabstid. Fri leg. Her skal man altså ”bare” være klar til at rykke ud på de 60 sekunder. 

“Vi er altid det samme vagthold. 1 og 2 kører samtidig, 3 og 4 køre sammen, forklarer Nadia Dalgas. “Det passer med, at vi er seks hold og minimum en pige pr. hold. Så der altid er mindst to samtidig på vagt,” tilføjer Laura Krøjer. 

Hvad rykker I ud til?

Alt hvad der hedder brand, redning, kemiuheld, færdselsuheld, redningsopgaver, der kan være redning af både mennesker og dyr. Højderedning og bjærgning – redning i vand, gyllespild, lænsning, væltet grisetransport, oversvømmelse, frigørelse… 

“Frigørelse er blevet mindre nu, end det var for år siden, bare siden jeg startede i ’17 som deltidsbrandmand,” forklarer Sofie Faurbye og fortsætter: “Hvis du kan komme ud af bilen selv, så skal du gøre det selv, sådan var det ikke tidligere, hvor vi klippede dem fri.” Nadia Dalgas tager over: “Så er der rebredning – det betyder, at hvis du fx sidder fast i en mast eller et andet højt sted, så kan vi lave rebredning.” Generelt højderedning bliver mere udbredt, det skyldes bl.a. at der er flere høje bygninger og dermed også høje stilladser.

I snit er der udrykning halvanden gang pr. døgnvagt. “Vi havde en nat med tre udrykninger, andre gange er der ingen,” siger Simone Christensen. 

Har i oplevet sexisme? 

”Mener du, når en af drengene er ved at lave mad, og man så lige går forbi og spørger, er du sikker på, at der skal så meget af det der i, så bliver de helt insecure… det er så sjovt,” siger Laura Krøjer. De griner indtil Bianca Putri slår fast: “Det handler om at udnytte hinandens styrker, og det handler om at have hinandens ryg. Vi skal stole på hinanden for vores liv afhænger af det.”  

“Måske er kædesaven nogle gange lidt tung at starte, så får jeg en af mændene til at gøre det”, siger Simone Christensen. “Men så er det kun en af os, der kan komme ned i en brønd, hvor en hund er faldet i, fordi der er smalt,” siger Laura Krøjer. 

Ingen af kvinderne har oplevet noget på stationen, ”men jeg har oplevet noget en gang tidligere. Jeg hoppede ud af tankvognen, og en siger: Kan sådan en lille pige godt finde ud af håndtere sådan et stort vilddyr, så sagde jeg: kan sådan en gammel mand godt finde ud af at lukke røven. Klip til, at vi senere bliver kollegaer. Han undskyldte for det, og endte med at være en af dem, jeg kom bedst ud af det med, fortæller Nadja Dalgas.

“Vi er meget sammen, så vi kender hinanden godt. Det kan være anderledes, når man kommer ud til en redning. Folk er ikke vant til, at det er kvinder, så kan der godt komme en kommentar eller to, men jeg har ikke oplevet noget ubehageligt,” siger Sofie Faurbye. 

”Om 14 dage er det tid til den næste test for at forblive brandmand. Det er nok den sidste jeg tager,” siger den 68-årige brandmand. ”Nu kører jeg lige vinterhalvåret igennem, så må vi se. Man kan jo sige, at havde jeg været utilfreds med jobbet, så havde jeg jo nok fundet noget andet at lave,” siger brandmanden, der startede som 18-årige i Stenløse.

Det gælder om at holde sig i form for at kunne blive ved i så mange år: ”Jeg spillede fodbold i mange år – det blev for hårdt for knæene. Vi træner jo som en del af jobbet med øvelserne, men jeg spiller også noget badminton, og her de senere år styrketræning – det er rigtig godt, når man kommer lidt op i årene, så er man nødt til at holde ens form mere ved lige. Jeg kan også godt li’ at cykle og tager gerne et par spinningtimer i løbet af ugen,” forklarer Jan Michael Olsen og fortsætter: ”Når man bliver 68, så kan man da godt mærke, at man ikke er 28 længere, bliver lidt hurtigere træt og har brug for lidt mere tid til at restituere.” Men lad os hoppe 50 år tilbage i tiden:

Fra begyndelsen i 1973

”Da jeg blev 18 kom jeg til at køre brand i Stenløse, men så var der jo værnepligten, hvor jeg kom i søværnet, det gav mulighed for at være brandmand i de perioder, hvor vi ikke sejlede,” indleder Jan Michael Olsen.

I 70’erne blev Jan uddannet på Søværnets Brandskole på Margretheholm i den nordlige ende af Amager. Han tilbragte nogle år i søværnet, hvor han samtidig var brandmand i de måneder, hvor der var landorlov. ”Vi kunne jo være hjemme to til tre måneder ad gange,” siger Jan Michael Olsen, der også var brandmand ombord i Søværnet. Da han gik i land, fortsatte han som falckredder.

16 udrykninger på et døgn

I 1980 blev Jan ansat som redder på brandstationen i Greve og kom med i det daværende SiD, som mange år senere blev til 3F. ”I 80’erne kørte vi 800 brandrykninger om året. Mange flere end i dag. Der var mange gårdbrande og markbrande, på det tidspunkt måtte de jo brande markerne af. Rekorden kom i 1983 eller 84 – der havde vi 16 udrykninger på et døgn,” husker Jan Michael Olsen.

Senere – i 90’erne – trængte det faglige arbejde sig på: ”Vores forhold var ikke ret gode dengang, så jeg blev TR for at gøre noget ved det. Vi havde en dårlig løn og vi havde mange vagter, men det fik vi gjort noget ved, så vi i det mindste fik en ordentlig løn, når de misbrugte os.”

Senere blev Jan Michael Olsen Arbejdsmiljørepræsentant for at forbedre arbejdsforholdene, men denne stafet blev givet videre i 2022. ”Nu har vi jo dygtige folk, der kan afløse, så det skal nok gå,” slår den tidligere arbejdsmiljørepræsentanten fast.

Til lands og til vands og næsten i luften 

Fortiden i søværnet blev relevant i 2010, da Jan blev brandmand i brandslukningsberedskabet til søs: ”Vi skulle flyve ud i helikopter fra Tune ved Roskilde, men jeg nåede jeg at være i beredskab, kom aldrig ud at flyve. En af brandene vi var i beredskab på, var i november 2010, hvor der var brand på Oslo-færgen Pearl of Scandinavia. Det var en bilbrand og sprinkleranlægget havde slukket ilden inden vi nåede at lette,” husker Jan Michael Olsen.

En af de andre gode historier kommer fra ambulancen, hvor han nåede niveau 2 behandler, inden han valgte at fokusere på branddelen: ”Vi blev kaldt ud til en tvillingefødsel engang i begyndelsen af det nye årtusinde. Det skulle gå stærkt og vi fik at vide, at vandet var gået. Da vi nåede frem, var den første født og den anden på vej. Det var jo ikke som i dag, hvor ambulancebehandlere og paramedicinere har lært noget konkret, der kan bruges i situationen. Vores opgave var at få borgerne frem til et sygehus, hurtigst muligt, men det blev lidt svært, når fødslen allerede var i gang. Men vi fik bragt både mor og tvillinger til sygehuset. Den nybagte far sejlede i søværnet, så jeg trak på min erfaring og vi fik kaldt op igennem Lyngby Radio og kunne lykønskede ham samt fortælle, at alt var gået godt,” siger Jan Michael Olsen. Der bliver et øjebliks pause i talestrømmen, så siger han: ”Den gang havde vi jo almindelige radioer, der var hverken mobiltelefonener eller noget af alt det vi har i dag.”

Specialisering af reddernes opgaver

I 2010 stoppede han med at køre ambulance og flyttede til stationen i Lellinge. I 2010’erne kom Jan Michael Olsen også med i Reddernes Udviklingssekretariat i referencegruppen for brand. ”Det var jo for at påvirke den politiske udvikling. Der er sket rigtig meget de sidste 12 – 13 år, en enorm specialisering inden for alle redder-områderne. Da jeg startede, skulle man dårligt nok have et førstehjælpskursus, hvis man fik en tur i ambulancen, men i dag har man forskellige uddannelser alt efter om man kører ambulance, autohjælp eller brand. Førhen kørte vi det hele alt efter hvad der lige var behov for på dagen,” slutter Jan Michael Olsen. Han håber, at det bliver muligt at få nogle timer, når han på et tidspunkt hopper af sprøjten. ”Måske er der noget, jeg kan hjælpe med, bare det ikke er så mange timer og lange vagter, hvor man er væk hjemmefra.”

Jan Michael Olsen var med til at lave denne film om brandfolkenes arbejde, hvor brandmanden hedder Jan:

Martin Rasmussen er fuldtidsbrandmand i Lellinge og samtidig deltidsbrandmand i Lolland-Falsters beredskab, der også drives af Falck. Onsdag og torsdag, det vil sige den 30. og 31. august 2023, deltog han i FireFit-konkurrencen.

”Jeg har fulgt de her konkurrencer på Instagram, og da jeg opdagede, at de kommer til Danmark, tænkte jeg, det skal jeg være med til,” fortalte Martin Rasmussen. Sammen med en kammerat fra deltidsberedskabet i Nykøbing Falster, meldte Martin Rasmussen sig til dysten, hvor deltagerne skal igennem fem forhindringer på tid.

En bane, fem forhindringer – på tid

Deltagerne skal igennem en bane med fem stationer, hvor de udfordres fysisk i typiske situationer, en brandmand kan komme ud for.

Station 1: Brandslange skal bæres til toppen af et 12 meter højt HAIX Tower.

Station 2: I toppen af HAIX Tower skal slangen hives op over en forhindring.

Station 3: Ned igen og slå med en mukkert, så en kasse flytter sig mindst 25 centimer, og så skal der løbes

Station 4: Deltageren skal løbe igennem en 42 meter lang slalombane, tage en brandslange og ’skyde’ til måls med strålen.

Station 5: Til sidst skal deltagerne evakuere en dukke på 75 kg over 30 meter til målstregen.

Det hele gennemføres selvfølgelig i fuld mundering.

To gange igennem

Første omgang klarede Martin Rasmussen i 2 minutter og 42 sekunder. Det er under de tre minutter, som var hans personlige mål. ”Det var fedt at prøve, men jeg var lidt nervøs, min makker og jeg skulle løbe som nummer et og to. Det vidste vi ikke, før vi klædte om. Vi havde haft en lille forventning om at kigge på, inden vi selv skulle i aktion. Men pludselig var vi de første, der skulle løbe. I morgen skal vi prøve igen, så er der måske lidt mere ro på,” sagde Martin Rasmussen efter første dagen.

På anden-dagen gik det lidt bedre. Danske Beredskaber havde udnyttet muligheden, nu hvor FireFit havde sat banen op, så 19 beredskaber konkurrerede med hinanden. Martin Rasmussen var tilmeldt i den individuelle konkurrence og klarede anden omgang i tiden 2.29.

”Det er sjovt at deltage, mange beredskaber fra hele landet – sjovt at se, hvor man selv ligger henne i forhold til de andre. Det er en personlig udfordring, for vi skal jo sørge for at holde os i god form, når vi nu kører som brandmand,” siger Martin Rasmussen, der også nåede at se messen, som foregår i forbindelse med årsmødet i Danske Beredskaber.

”Fagligt er det lidt at se på, på messen. Fx nye branddragter, ny teknologi. Det er meget spændende at følge med,” siger Martin Rasmussen.

Hurtigste mand klarede i øvrigt banen mere end et minut hurtigere end Martin.

Referencegruppe Brand fokuserer på tre områder i 2023. Det drejer sig om en ændring af udrykningsbekendtgørelsen, Vejen som arbejdsplads og livet efter den sidste ildebrand.

Der er ingen regler for, hvad der kræves for at køre udrykningskørsel. Et slukningskøretøj vejer mindst 18 tons, som ved brand suser afsted med blå blink og hurtigst muligt for at nå frem.

Historisk set var brand det sidste område, man kom til som redder, dermed havde man allerede erfaring med udrykningskørsel, hvilket er anderledes i dag, hvor du kan blive brandmand med et stort kørekort, uden nogen egentlig erfaring med at køre lastbil eller udrykningskørsel, hvorefter man kan blive sendt afsted med et 18 – 26 tons tungt udrykningskøretøj, der drøner igennem byen med blå blink, sirene og topfart.

En ændring af udrykningsbekendtgørelsen

Udrykningskørsel stiller store krav til føreren af brand- og redningskøretøjer. Både på ambulancebehandleruddannelsen og på politiskolen bliver eleverne undervist i udrykningskørsel. For brand- og assistancetjenesten er det op til de enkelte operatører og beredskaber, hvorvidt de ønsker at uddanne deres medarbejder i udrykningskørsel. Reddernes Udviklingssekretariat arbejder på en ændring af udrykningsbekendtgørelse, så alle førere af udrykningskøretøjer får et brugbart udrykningskursus i et køretøj af den rette tyngde.

Vejen som arbejdsplads

Det handler meget om sikkerhed, når man arbejder på statsvejnettet. Brandfolk er ofte de første, når der sker uheld og ulykker på vejnettet. Desuden bliver brandfolkene ofte sat til at rydde op på vejnettet efter ulykker eller ved forurening. Derfor arbejder Referencegruppe Brand for, at brandfolk får kurset ”Vejen som arbejdsplads”, som en obligatorisk del af deres uddannelse. Kurset skal desuden vedligeholdes minimum hvert femte år.

Hvad skal man, når man ikke længere skal køre til ildebrande?

Efteruddannelsesmulighederne er gode, men det kræver, at man gør brug af dem og måske har en plan for, hvad man gerne vil. På et tidspunkt kan det blive for svært at leve op til de fysiske krav, der stilles til brandmænd. Heldigvis er der rigtig gode muligheder for at kvalificere sig selv til livet efter brandtjenesten. Referencegruppe Brand sætter i løbet af 2023 fokus på brandfolks efteruddannelsesmuligheder.

Du kan læse mere om uddannelsesmulighederne her:

Klik for Beredskabsstyrelsens kurser

Klik for AMU-kurser

Klik for kompetence fond 

Er det for eksempel ok, at man må køre et 18 tons udrykningskøretøj med udrykning uden at have taget kurset udrykningskørsel, som andre udrykningsenheder skal have? Menige brandfolk er desuden ikke omfattet af årlig vedligeholdende køreuddannelse. Brandfolkene skal heller ikke have kurset Vejen som arbejdsplads, selvom de ofte ender med at arbejde på vejen. Enten på den almindelige villavej til bygningsbrand eller som ofte på en motor- eller landevej til færdselsuheld.

Referencegruppe Brand har holdt sit første møde i 2023. Det foregik på Brandstation Kolding og referencegruppen havde blandt andet besøg af Martin Jensen, områdeleder for Trekantbrand. Netop vidensdeling er en vigtig del af referencegruppernes arbejde i Reddernes Udviklingssekretariat. Martin Jensens oplæg fungerede som en indføring i, hvordan Trekantbrand griber arbejdet an.

Branchevejledninger skal opdateres

En af årets opgaver er en gennemgang af branchevejledningerne for brandområdet. Herefter vil referencegruppen komme med input til Branchearbejdsmiljøudvalget transport og engros (BAU transport og engros).

En branchevejledning udtrykker arbejdsmarkedets parters fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard og praksis inden for branchen. En branchevejledning er ikke en lov, men er udarbejdet ud fra den gældende arbejdsmiljølovgivning. Du kan læse mere om, hvad en branchevejledning er og kan her: Hvad er en branchevejledning?

Stor forskel på kravene i de forskellige områder

Der er forskel på kravene i de forskellige brandområder. Forskellene er for eksempel kravene til den fysiske test, som brandmændene skal igennem en gang årligt. Der er også forskel på de teoretiske, faglige test.

Faglige test handler blandt andet om sikkerhedsforanstaltninger, hvilke skumtyper man bruger ved de forskellige typer brand samt andre teoretiske og faglige emner, der sikrer, at den enkelte brandmand er up to date med sin faglige viden.  Det er dog et fokuspunkt, at faglige test altid bør afspejle den daglige arbejdsdag og holdes på et tilsvarende realistisk niveau.

Udrykningskørsel og vejen som arbejdsplads

Det tredje område, som referencegruppen har fokus på, er udrykningskørsel: Brandmænd skal – underligt nok – ikke have kursus i udrykningskørsel, som det for eksempel påkræves ambulancereddere og politifolk at gennemføre. Vejen som arbejdsplads, der er et obligatoriske kursus i sikkerhed, når man arbejder på landevej eller motorvej, hvor den øvrige trafik er en dødbringende risiko i arbejdet, er heller ikke et krav til brandmændene.

Næste møde i referencegruppen bliver i april ’23 i Lyngby.

På sit møde onsdag den 16. marts besluttede Referencegruppe Brand at fokusere sin indsats på følgende tre mærkesager:

Har du sele og hjelm på?

Selen SKAL du have på, hjelmen må du IKKE have på, når du sidder i brandbilen under udrykning!

Men når brandalarmen går, og minut-brandvæsenet rykker ud, så sker det, at man sidder i bilen med hjelm på under kørslen. En hjelm kan veje op imod et kg. Det giver en kraftig forøgelse af hovedets vægt. Dermed risikerer man et skadeligt ryk i nakken, hvis noget uventet sker under transporten.

Man kunne også forestille sig, at nogle sad med hjelmen på knæet, men det betyder, at hjelmen er løs, hvis der sker en pludselig opbremsning. Ideen kunne være, som det er i nogle brandkørertøjer, en fastspænding af hjelmen, hvor den er let tilgængelig, når man skal have den på.

Det kan også ske, at man bruger tiden i bilen til at iføre sig røgdykkerapparatet under kørslen. Men det betyder, at man ikke er spændt fast, så en hård opbremsning eller andre utilsigtede hændelser under udrykning kan have fatale konsekvenser. Hvis man har nået at iføre sig røgdykkerapparatet inden afgang, så kan selen ikke nå. Derfor skal det undersøges, om man kan få godkendte forlængere til sikkerhedsselerne. Man bør overveje, om det er bedre, at udstyret først iføres, når bilen er fremme ved skadesstedet og holder stille.

Sikkerhed når vejen er din arbejdsplads

Det gælder på statsvejene, det vi kalder motorveje, og på motortrafikveje. Der skal en tavlevogn med! Reddere fortæller igennem Reddernes Udviklingssekretariat om flere eksempler, hvor tavlevognen afvises. Målet er, at tavlevognen/TMA altid bliver afsendt samtidig med øvrige redningskøretøjer til at sikre al redningspersonel ved indsatsen.

Fuld implementering af Ren Brandmand

Den tredje mærkesag handler om Ren Brandmand. Kampagnen har efterhånden kørt i en del år. Det betyder, at løsningerne nu er der. Næste skridt er, at løsningerne bliver taget i brug i fuld skala.

”Vi skal huske på, at det er lidt op til os selv,” siger et af referencegruppens medlemmer og fortsætter: ”Nu gælder det om at få implementeret Ren Brandmand fuldt ud. Løsningerne er der, men nogle steder kniber det med at få løsningerne til at være en del af hverdagen. Det handler både om, at vi får adgang til de relevante løsninger, for eksempel transportable badefaciliteter, men det handler også om, at vi tillægger os nye vaner, bliver bedre til at passe på os selv og på den måde sikre et bedre arbejdsmiljø,” siger Tommy Johansen, der er konsulent i RUS for Referencegruppe Brand.

”Der er god grund til, at brandmænd er bekymret for deres helbred, fordi de er i kontakt med mange farlige stoffer, når de slukker en brand. Det kan blandt andet være benzen, asbest og formaldehyd, blot for at nævne nogle stykker. Og særligt farligt bliver det, fordi under en brand opstår en kemisk cocktail, som ingen kender konsekvenserne af,” siger Tommy Bækgaard Kjær, der er formand for Brandfolkenes Cancerforening.

Derfor bliver brandfolk oftere ramt af 27 forskellige kræftformer end den øvrige befolkning. “Hver gang man deltager i en slukning af en ildebrand, så kommer man i kontakt med giftige stoffer. Det kan ikke undgås, derfor skal de kræftformer, som rammer brandfolk hyppigere end den almindelige befolkning, anerkendes som erhvervsbetingede,” siger Tommy Bækgaard Kjær, der har fået fortræde for Beskæftigelsesudvalget i Folketinget den 13. oktober.

Her vil foreningen argumentere for en formodningslov, som det kendes frontpersonale, der har arbejdet med COVID-19 patienter. Altså en lov eller en politisk aftale der sikrer, at brandfolk får anerkendt en række kræftsygdomme uden at skulle dokumentere specifikke hændelser, hvor den enkelte kan være blevet eksponeret for de kræftfremkaldende stoffer. ”Sammenhænge kunne fremover sandsynliggøres på samme måde, som man gør det med Corona,” siger Tommy Bækgaard Kjær.

I blandt andet Canada, Australien og i USA er brandfolks følgevirkninger i form af forskellige kræftformer anerkendt som erhvervsbetingede. ”Der er god dokumentation fra udlandet for, hvilke typer af kræft, der typisk udvikler sig hos brandfolk. Og de udenlandske undersøgelser stemmer overens med danske tal,” siger Tommy Bækgaard Kjær.

Sod giver DNA-skader

Arbejdstilsynet har de sidste par år haft fokus på, at sod og røg kan give DNA-skader, der kan føre til kræft. Derfor anbefaler Arbejdstilsynet, at man hurtigt kommer i bad og skifter tøj efter brandslukningen. En tommelfingerregel er, at skal branddragten vaskes, så skal brandmanden også vaskes, man kunne kalde det ren brandmand.

Arbejdstilsynet skriver i deres kampagnemateriale, at ”Risikoen er ikke overstået, når branden er slukket. Forskning viser, at sod giver dig en øget mængde tjærestoffer på huden og i urinen efter brandslukning. Tjærestoffer skader DNA’et i kroppen. Derfor er det vigtigt, at du tager bad efter branden.”

Mere fokus på forebyggelse

”Det koster jo at gennemføre ren brandmand. Der skal noget økonomi til, for at vi kan få mobil omklædning ud, så man umiddelbart efter slukningsarbejdet kan gå i bad og skifte tøj,” siger Jan Michael Olsen, der fuldtidsbrandmand i Lellinge på Sjælland, Arbejdsmiljørepræsentant og medlem af Referencegruppe Brand i Reddernes Udviklingssekretariat.

”Falck er i gang med at udskifte deres branddragter, så der ikke slipper så meget igennem. Det er nogle rigtig gode dragter, vi får der. Og vi får ikke længere noget i lungerne, når vi bruger trykluftapparaterne i alle situationer, hvor vi kan blive påvirket af røg eller farlige stoffer. Men det med en mobilomklædning, er noget som beredskaberne skal sætte penge af til, og dermed bliver det en politisk beslutning, som vi må forsøge at påvirke,” siger Jan Michael Olsen, der også er røgdykker.

”Det er jo ikke så ofte, at vi ser større brandforløb, så måske kunne én mobilomklædning med badeforhold dække flere beredskabsområder. Det kræver et godt samarbejde mellem de forskellige beredskaber, som der i nogle områder af landet,” afslutter Jan Michael Olsen.

Læs mere

Brandfolkenes Cancerforening har sammen med 3F Københavns Chauffører rettet henvendelse til Sundhedsministeren, Beskæftigelsesministeren samt sundhedsordførerne og beskæftigelsesordførerne. Du kan læse hele henvendelsen her.

Du finder flere oplysninger om “Tag ikke sod med hjem” på Arbejdstilsynets hjemmeside, som du finder et link til her.

Der er mange flere el- og hybridbiler at finde på de danske veje siden de første elbiler blev produceret i 2011, og en større andel af solgte biler i Danmark er el- og hybridbiler. Der var pr. 1. januar 2021 31.900 personbiler med el som drivmiddel og 29.700 hybride personbiler i Danmark.

Behov for grundig vejledning

Det betyder også, at trafikken i Danmark i stigende grad består af biler, som bliver drevet helt eller delvist af et batteri. I 2019 blev der registreret fem brande i elbiler ud af i alt knap 1.500 bilbrande i hele Danmark.

I forbindelse med flere el- og hybridbiler på vejene, forventes der også en stigning i antallet af indsatser og slukning af brande. Det gælder også for antallet af andre almindelige transportmidler, såsom busser og færger, samt lagring af strøm fra vedvarende energikilder må forventes at stige.

Derfor er det vigtigt, at redning- og brandpersonel modtager grundig vejledning i, hvordan brande i el- og hybridbiler håndteres bedst muligt.

Punkter i vejledningen

I den nye vejledning kan du blive klogere på:

• Opbygning af elbiler
• Ladning og ladestandere til elbiler
• Generel sikkerhed
• Vejledning om indsatstaktik
• Værktøjer til anvendelse ved slukningsindsatsen
• Borttransport af elbiler
• Den tekniske leders udfordringer
• Miljø
• Arbejdsmiljø
• Actioncards

Du kan læse den fulde vejledning om el- og hybridbiler her.

Efterspørgsel på klare retningslinjer

Vejledningen er blevet udarbejdet, da der på nuværende tidspunkt rapporteres om brand i el- og hybridbiler i en mindre del af det samlede antal bilbrande i Danmark. Der er dog intet der tyder på, at elbiler brænder oftere end almindelige biler. Hvis der går brand i et elbilbatteri, kan den dog være svær at slukke og i værste fald blusse op igen lang tid efter en slukning. Derfor har det været nødvendigt at opdatere den eksisterende vejledning for at kunne give redningsmandskabet et opdateret indblik i nyere erfaringer på området.

Målet med vejledningen

Målet med den nye vejledning er bl.a. at vejlede og udpege de største udfordringer med brand i el- og hybride biler og derved støtte den tekniske leder og mandskabet på skadestedet i deres håndtering af denne form for uheld.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Ved du, hvordan man uddanner sig til brandmand? Kender du dine muligheder for efteruddannelse som fuldtidsbrandmand? Ved du hvilke kurser og uddannelser, der udbydes af Beredskabsstyrelsen, og hvilke der udbydes som AMU-kurser? Vi har sammen med Referencegruppe Brand udarbejdet en uddannelsesguide, så du kan få et samlet overblik over relevante kurser.

Ny uddannelsesguide

Uddannelsesguiden er delt op i hvordan man bliver brandmand, Beredskabsstyrelsens kurser og AMU-kurser.

I vores uddannelsesguide kan du både læse om, hvordan du bliver brandmand, hvis du ønsker om at komme til at arbejde som fuldtidsbrandmand.

Du finder også en oversigt over Beredskabsstyrelsens kurser og uddannelser. Det er blandt andet her du kan uddanne dig videre til indsatsleder og holdleder.

Som fuldtidsbrandmand har du også mulighed for at søge en lang række relevante AMU-kurser så som kystredning, transport af farlig gods, kran og truck.

Læs mere her:

• Bliv brandmand
• Beredskabsstyrelsens kurser
• AMU-kurser

HAR DU VÆRET PÅ ET godt KURSUS?

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har været på et fedt kursus, som du synes, at dine kollegaer vil have gavn af at vide noget om. Det gør du ved at sende en mail til rus@3f.dk.

Del også må meget gerne uddannelsesguiden med dine kollegaer.

Referencegruppe Brand drøftede blandt andet udtrykningsbekendtgørelse, uddannelsesguide, medlemsundersøgelse og kunne byde velkommen til tre nye medlemmer.

BEHOV FOR UDRYKNINGSBEKENDTGØRELSE

Referencegruppen drøftede mærkesager for referencegruppens videre arbejde. Referencegruppen arbejder fortsat for, at der kommer en ændring af udrykningsbekendtgørelse, så alle førere af udrykningskøretøjer får et brugbart udrykningskursus i et køretøj af den rette tyngde.

Udrykningskørsel stiller store krav til føreren af brand- og redningskøretøjer. Både på ambulancebehandleruddannelsen og på politiskolen bliver eleverne undervist i udrykningskørsel. For brand- og assistancetjenesten er det op til de enkelte operatører og beredskaber, hvorvidt de ønsker at uddanne deres medarbejder i udrykningskørsel.

UDDANNELSESGUIDE FOR BRANDFOLK

Referencegruppen besluttede at udarbejde en uddannelsesguide til Reddernes Udviklingssekretariats hjemmeside for at skabe mere opmærksomhed omkring, hvilke uddannelsesmuligheder der er for brandfolk, samt hvilke muligheder der er for at få økonomisk støtte til uddannelse gennem fonde.

Uddannelsesguiden vil blive offentliggjort efter næste møde i referencegruppen, som forventes at blive afholdt i juni måned.

MEDLEMSUNDERSØGELSE

Referencegruppen blev præsenteret for resultaterne af medlemsundersøgelsen og drøftede, hvad det skal betyde for referencegruppens arbejde.

De brandfolk der har deltager i medlemsundersøgelsen, svarer, at de tre områder, som Reddernes Udviklingssekretariat skal fokusere på fremadrettet, er: efter/videreuddannelse, faglig udvikling og fysisk arbejdsmiljø. Områder som referencegruppen vil arbejde videre med.

Yderligere peger undersøgelsen på, at der mangler viden om Reddernes Udviklingssekretariats arbejde blandt redderne, og at mange ønsker mere viden om referencegruppernes arbejde. Derfor vil referencegruppen fremadrettet ligge et lille skriv på hjemmesiden og Facebook efter hvert møde.

NYE MEDLEMMER

Efter stor udskiftning i referencegruppen, fordi flere af de tidligere medlemmer har fået nyt job, er referencegruppen ved at være fuldtallig igen. Referencegruppe Brand har fået tre nye medlemmer. Allan, der er er brandmand i Gladsaxe, Jakob, der er brandmand i Esbjerg, samt Jacob, der er brandmand i Kolding.

Vi vil gerne sikre en bred repræsentation og geografisk spredning, så det er er stadig muligt at få en plads i referencegruppen, hvis man er fuldtidsbrandmand på en station i Region Hovedstaden.

Læs i øvrigt mere om arbejdet i referencegrupperne her.