Regionerne beslutter i disse dage, hvordan midlerne for Regeringens coronavinterpakke skal fordeles. I Region Midtjylland og i Region Syddanmark ser det ud til, at regionerne kun har besluttet at tildele midler fra vinterpakken til de regionalt ansatte reddere i præhospitalet og ikke de privatansatte.
“Coronakrisen har skabt et ekstra pres på hele den præhospitale indsats. Både den del regionerne selv driver og den del de private leverandører driver. Derfor synes jeg, at det er meget skuffende, at regionerne nu kun tilgodeser de offentligt ansatte reddere”, udtaler Reddernes Udviklingssekretariats formand Flemming Overgaard.
Reddernes Udviklingssekretariat i 3F har tidligere på måneden taget kontakt til alle fem regionsrådsformænd. Opfordringen herfra var, at regeringens coronavinterpakke ikke alene gives på tværs af faggrupper. Men også på tværs af privat og offentligt ansatte.
“I 3F har vi i forhandlingerne om udmøntningen af regeringens coronavinterpakke kæmpet for, at også de privatansatte ambulance- og sygetransportreddere skulle omfattes. Det ser desværre ud til, at regionerne ikke har valgt at lytte. Det er problematisk, at de privat- og offentligt ansatte reddere, der løfter de samme opgaver, ikke ligestilles i denne situation,” slutter Flemming Overgaard.
Som et led i Folketingets behandling af Finansloven for 2022 er det aftalt, at der afsættes en coronavinterpakke på 1 mia. kr. til sygehusvæsenet. Midlerne skal bidrage til at:
Styrke aktiviteten
Understøtte aktiviteten
Fastholde sundhedspersonale
Hvis du vil vide mere:
Region Midtjyllands udmedling om vinterpakken kan læses her
Dagsorden fra regionsrådsmøde i Region Syddanmark, hvor udmøntningen besluttes, kan læses her
Du kan læse vores henvendelse til de fem regionsrådsformænd her.
Regeringen har netop afsat 1 mia. kroner i den coronavinterpakke, der kan styrke sygehusvæsenets robusthed over vinteren. Reddernes Udviklingssekretariat opfordrer til, at regeringens coronavinterpakke ikke alene gives på tværs af faggrupper, men også på tværs af privat og offentligt ansatte.
Coronakrisen har skabt et ekstra pres på den præhospitale indsats. Redderne i ambulance og liggende sygetransport er ofte patienternes første møde med sundhedsvæsenet.
Redderne har under corona måtte arbejde under utrygge rammer og påtage sig nye opgaver. Mange reddere oplevede i starten af corona-krisen, at de manglede værnemidler. Flere reddere er blevet smittet med COVID-19. Flere reddere oplevede også, at de kom bageste i køen af frontpersonale, da der skulle vaccineres første gang.
“Den præhospitale indsats løses både af regionerne selv og af private leverandører. Det er derfor min opfordring, at både privat- og offentligt ansatte ambulancepersonale og sygetransportredderne bliver tænkt ind i forbindelse med udmøntningen af regeringens coronavinterpakke”, skriver Flemming Overgaard blandt andet i en henvendelse til finansminister Nicolai Wammen og til dem fem regionsrådsformænd.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse vores henvendelse til finansminister Nicolai Wammen og de fem regionsrådsformænd her.
Du kan læse delaftalen om coronavinterpakke til sundhedsvæsenet her.
Undersøgelsen berører flere forskellige emner med relation til COVID-19, herunder øget arbejdspres, ny arbejdsopgaver og mandskabsmangel.
8 ud af 10 ambulancereddere har oplevet et øget arbejdspres som følge af COVID-19
Det er i særlig grad redderne i ambulancetjenesten og i den liggende sygetransport, der har oplevet et øget arbejdspres under COVID-19.
15% af svarpersonerne fra ambulancetjenesten svarer, at de i meget høj grad oplever et øget arbejdspres som følge af COVID-19, og 30% svarer, at de i høj grad oplever et øget arbejdspres som følge af COVID-19.
23% af svarpersonerne fra den liggende sygetransport svarer, at de i meget høj grad oplever et øget arbejdspres som følge af COVID-19, og 29% svarer, at de i høj grad oplever et øget arbejdspres.
Hver fjerde redder er blevet pålagt nye arbejdsopgaver som følge af COVID-19
25% af alle svarpersoner i undersøgelsen svarer ja til, at de er blevet pålagt nye arbejdsopgaver. Det har været muligt at skrive, hvilke opgaver svarpersonerne er blevet pålagt, og her er der særligt tre grupper af opgaver, som træder fra, der er mange, som svarer opgaver som relaterer sig til hygiejne, rengøring og afspritning, ligesom der er mange der skriver opgaver omkring podning, test og uddannelse af podere og til sidst er der mange der skriver, at de har fået nye opgaver som omhandler vurdering og visitation af COVID-19-patienter.
Hver femte redder har mange gange oplevet, at der har manglet mandskab som følge COVID-19
21% af redderne i undersøgelsen svarer, at de inden for de sidste tre måneder mange gange har oplevet, at der har manglet mandskab som følge af COVID-19. Det tal dækker dog over forskelle på tværs af redderne, således svarer 38% af redderne i den liggende sygetransport, at de inden for de sidste tre måneder mange gange har oplevet, at der mangler mandskab som følge af COVID-19.
39% af redderne i undersøgelsen svarer, at de inden for de sidste tre måneder aldrig eller en enkelt gang har oplevet, at der har manglet mandskab som følge af COVID-19. Det tal dækker også over forskelle på tværs af redderne. Således svarer 58% af redderne i den siddende sygetransport og 69% af redderne i autohjælpen at de aldrig eller kun en enkelt gang har oplevet, at der har manglet mandskab inden for de sidste tre måneder som følge af COVID-19.
Corona-undersøgelse
Reddernes Udviklingssekretariat har i 2021 gennemført en medlemsundersøgelse om reddernes forhold under corona-epidemien.
Du kan læse notater om undersøgelsens resulatater opdelt efter emner her.
Metode
Dataindsamlingsperiode Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 25. februar til 15. marts 2021 gennemført undersøgelsen for Reddernes Udviklingssekretariat.
Dataindsamlingsmetode og målgruppe Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail eller et mobilnummer, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. 3F organiserer hovedsageligt reddere, der ansat i Falck eller Responce. Respondenterne er inviteret via e-mail eller SMS til at besvare et online-spørgeskema.
Antal besvarelser og svarprocent Spørgeskemaet er sendt til de 3219 medlemmer med redderbaggrund, der har opgivet mail eller mobilnummer til 3F. Undersøgelsens resultater består af svar fra 1163 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 36%.
Repræsentativitet Det har ikke været muligt at vurdere stikprøvens repræsentativitet, hverken blandt reddere i 3F eller blandt alle reddere. Besvarelserne peger på, at der er en overrepræsentation af ældre reddere. Data er ikke vægtet og undersøgelsens resultater skal læses med de forbehold.
Statistisk usikkerhed Da det kun er et udsnit af redderne, der har deltaget i undersøgelsen, er alle analyser forbundet med en statistisk usikkerhed. Alle sammenhænge og forskelle, der beskrives i teksten, er testet statistisk signifikante (med chi i anden-test) på et signifikansniveau på minimum 95%.
Spørgeskemaet Spørgeskemaet bestod af cirka 25 spørgsmål, der er udviklet i samarbejde mellem Analyse Danmark og Reddernes Udviklingssekretariat.
Medlemsundersøgelsen berører flere forskellige emner med relation til corona, herunder om man får oplyst om patienter/borgere er smittet med COVID-19.
Kun hver fjerde ambulanceredder har tillid til, at de får oplyst, hvis de har kørt med en patient med COVID-19
Blandt alle svarpersonerne i undersøgelsen gælder det, at 31% svarer, at det har tillid til, at de får det oplyst, hvis de har kørt med en borger/patient, der efterfølgende viser sig at være smittet med COVID-19, mens 54% svarer, at det har de ikke tillid til og 15% svarer ved ikke. Det er særligt redderne i ambulancetjenesten og redderne i den liggende sygetransport, der ikke har tillid til, at de får besked.
Således svarer 66% af redderne fra ambulancetjeneste, at de ikke har tillid til, at de får det oplyst, hvis de har kørt med en patient, der efterfølgende viser sig at være smittet med COVID-19, mens 25% af redderne fra ambulancetjenesten svarer, at de har tillid til, at de får det oplyst, hvis de har kørt med en patient, der efterfølgende viser sig at være smittet med COVID-19.
Mens 57% af redderne i den liggende sygetransport, at de ikke har tillid til, at de får det oplyst, hvis de har kørt med en patient, der efterfølgende viser sig at være smittet med COVID-19, mens 34% af redderne i den liggende sygetransport svarer, at de har tillid til, at de får det oplyst, hvis de har kørt med en patient, der efterfølgende viser sig at være smittet med COVID-19.
Tre ud af ti ambulancereddere har tillid til, at de får besked på forhånd, hvis de skal køre en tur med en patient, der er smittet med COVID-19
Blandt alle svarpersonerne i undersøgelsen gælder det, at 35% svarer, at det har tillid til, at de får besked på forhånd, hvis de skal køre en tur med en borger/patient, der er smittet med COVID-19, mens 54% svarer, at det har de ikke tillid til og 11% svarer ved ikke. Det er særligt redderne i ambulancetjenesten og redderne i den liggende sygetransport, der ikke har tillid til at de får besked.
Således svarer 64% af redderne fra ambulancetjeneste, at de ikke har tillid til, at de får besked på forhånd, hvis de skal køre en tur med en borger/patient, der er smittet med COVID-19, mens 29% af redderne fra ambulancetjenesten svarer, at de har tillid til, at de får besked på forhånd, hvis de skal køre en tur med en borger/patient, der er smittet med COVID-19.
Mens 56% af redderne i den liggende sygetransport svarer, at de ikke har tillid til, at de får besked på forhånd, hvis de skal køre en tur med en borger/patient, der er smittet med COVID-19, mens 40% af redderne i den liggende sygetransport svarer, at de har tillid til, at de får besked på forhånd, hvis de skal køre en tur med en borger/patient, der er smittet med COVID-19.
Corona-undersøgelse
Reddernes Udviklingssekretariat har i 2021 gennemført en medlemsundersøgelse om reddernes forhold under corona-epidemien.
Du kan læse notater om undersøgelsens resulatater opdelt efter emner her.
Metode
Dataindsamlingsperiode Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 25. februar til 15. marts 2021 gennemført undersøgelsen for Reddernes Udviklingssekretariat.
Dataindsamlingsmetode og målgruppe Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail eller et mobilnummer, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. 3F organiserer hovedsageligt reddere, der ansat i Falck eller Responce. Respondenterne er inviteret via e-mail eller SMS til at besvare et online-spørgeskema.
Antal besvarelser og svarprocent Spørgeskemaet er sendt til de 3219 medlemmer med redderbaggrund, der har opgivet mail eller mobilnummer til 3F. Undersøgelsens resultater består af svar fra 1163 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 36%.
Repræsentativitet Det har ikke været muligt at vurdere stikprøvens repræsentativitet, hverken blandt reddere i 3F eller blandt alle reddere. Besvarelserne peger på, at der er en overrepræsentation af ældre reddere. Data er ikke vægtet og undersøgelsens resultater skal læses med de forbehold.
Statistisk usikkerhed Da det kun er et udsnit af redderne, der har deltaget i undersøgelsen, er alle analyser forbundet med en statistisk usikkerhed. Alle sammenhænge og forskelle, der beskrives i teksten, er testet statistisk signifikante (med chi i anden-test) på et signifikansniveau på minimum 95%.
Spørgeskemaet Spørgeskemaet bestod af cirka 25 spørgsmål, der er udviklet i samarbejde mellem Analyse Danmark og Reddernes Udviklingssekretariat.
Meldemsundersøgelsen berører flere forskellige emner med relation til COVID-19, herunder om redderne har været smittet med corona, om de har oplevet senfølger, om de frygter at blive smittet, om de frygter at bringe smitte med hjem og om de er blevet tilbudt vaccination på deres arbejde.
Mere end hver sjette redder har været testet positiv for COVID-19
I undersøgelsen er der spurgt ind til, om redderne har været testet positiv for COVID-19 og det svarer 16% ja til. Der er forskel på tværs af faggrupperne på, hvor mange der svarer, at de har været testet positive for COVID-19, således svarer 20% af svarpersonerne fra den liggende sygetransport og 17% af svarpersonerne fra ambulancetjenesten, at de har været testet positive, mens det gælder for 10% af svarpersonerne fra autohjælp og 8% af svarpersonerne fra den siddende sygetransport.
62% af dem, der har være testet positive for COVID-19, svarer, at de har oplevet senfølger af COVID-19. 37% svarer, at senfølgerne ikke har givet dem flere sygedag, 9% svarer, at senfølgerne har givet dem mindre end 14 dages sygefravær, mens 16% svarer, at senfølgerne har givet dem mere end 14 dages sygefravær.
Seks ud af ti frygter at bringe smitte med hjem
Reddernes arbejdsplads er i bilen og på vejen. Redderne kommer både på sygehuse, plejehjem og i patienterne eller borgernes egne hjem. Det vil sige, at det ikke foregår i et forudsigeligt miljø, men at det skifter og at der er mange kontaktflader. Redderne kan både være første og sidste kontakt til og fra hospitalet.
10% af redderne i undersøgelsen frygter i meget høj grad at blive smittet med COVID-19 på deres arbejde, mens 18% af svarpersonerne i høj grad frygter at blive smittet med COVID-19 på deres arbejde. Der er kun 7% af svarpersonerne der slet ikke frygter at blive smittet med COVID-19 på deres arbejde
24% af redderne i undersøgelsen svarer, at de meget høj grad og 27% svarer, at de i høj grad frygter at bringe smitte med hjem fra deres arbejdsplads til dem, de bor sammen med eller deres nærmeste. Der er kun 3% af svarpersonerne, der slet ikke frygter at bringe smitte med hjem fra deres arbejdsplads til dem, de bor sammen med eller deres nærmeste.
Ni ud af ti i ambulancetjenesten er blevet tilbudt vaccination
71% af alle svarpersoner i undersøgelsen er blevet tilbud vaccination mod COVID-19 på deres arbejde, men tallet dækker over store forskelle, således er der 90% af redderne i ambulancetjenesten, der er blevet tilbudt vaccination, mens det gælder for 82% af redderne fra den liggende sygetransport, 53% af redderne fra den siddende sygetransport, 5% af brandredderne og 4% af autoredderne.
Corona-undersøgelse
Reddernes Udviklingssekretariat har i 2021 gennemført en medlemsundersøgelse om reddernes forhold under corona-epidemien.
Du kan læse notater om undersøgelsens resulatater opdelt efter emner her.
Metode
Dataindsamlingsperiode Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 25. februar til 15. marts 2021 gennemført undersøgelsen for Reddernes Udviklingssekretariat.
Dataindsamlingsmetode og målgruppe Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail eller et mobilnummer, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. 3F organiserer hovedsageligt reddere, der ansat i Falck eller Responce. Respondenterne er inviteret via e-mail eller SMS til at besvare et online-spørgeskema.
Antal besvarelser og svarprocent Spørgeskemaet er sendt til de 3219 medlemmer med redderbaggrund, der har opgivet mail eller mobilnummer til 3F. Undersøgelsens resultater består af svar fra 1163 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 36%.
Repræsentativitet Det har ikke været muligt at vurdere stikprøvens repræsentativitet, hverken blandt reddere i 3F eller blandt alle reddere. Besvarelserne peger på, at der er en overrepræsentation af ældre reddere. Data er ikke vægtet og undersøgelsens resultater skal læses med de forbehold.
Statistisk usikkerhed Da det kun er et udsnit af redderne, der har deltaget i undersøgelsen, er alle analyser forbundet med en statistisk usikkerhed. Alle sammenhænge og forskelle, der beskrives i teksten, er testet statistisk signifikante (med chi i anden-test) på et signifikansniveau på minimum 95%.
Spørgeskemaet Spørgeskemaet bestod af cirka 25 spørgsmål, der er udviklet i samarbejde mellem Analyse Danmark og Reddernes Udviklingssekretariat.
11. marts 2020 lukkede hele Danmark ned. Det har været et år, hvor vi har skulle lære at holde afstand, bære mundbind, spritte af og hverdagen ser stadig meget anderledes ud for de fleste.
Corona-epidemien har sat hele vores sundhedsvæsen under pres og også redderne har måtte omstille sig. Redderne møder borgerne i eget hjem, på plejehjemmet, i transporten til og fra hospitalet og på landevejen. Dermed adskiller reddernes arbejde og arbejdsvilkår sig væsentligt fra de fleste andre faggrupper, og redderne har gjort en stor forskel under corona – ofte som første kontakt til sundhedsvæsenet.
I løbet af 2020 har Reddernes Udviklingssekretariat været i kontakt med forskellige reddere og spurgt ind til, hvordan de oplever konsekvenserne af epidemien i deres daglige arbejde, og hvad der har gjort særligt indtryk på dem. Fælles for dem alle er, at året har været anderledes og udfordrende. Vi har samlet historierne her:
Nye opgaver til ambulancepersonalet
Paramedicineren Jerker foretager podninger i borgernes hjem, da de i en periode ikke kunne komme på hospitalet eller til lægen og blive testet selv. Ambulancebehandlereleven Michael fik aflyst al undervisning og podede i stedet patienter for COVID-19. Mens ambulanceinstruktøren Mai Bari giver gode råd til redderne om bl.a. at bruge deres sunde fornuft og passe godt på hinanden under corona-epidemien.
Ambulanceredderen Hans Jørgen blev smittet med COVID-19 og døjer med senfølger, der i høj grad påvirker hans arbejdsliv. Reddernes Udviklingssekretariat rettede henvendelse til Beskæftigelsesministeriet vedrørende ny vejledning, der skal skabe mere klarhed om reglerne for at få anerkendt COVID-19 som arbejdsskade. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard svarede bl.a., at redderne udfører en afgørende indsats i kampen mod COVID-19.
Sygetransporten har haft ekstra travlt under corona. Redderne i sygetransporten møder generelt mange forskellige mennesker i deres hverdag, men det har været med en ekstra forsigtighed og nye arbejdsgange. Dog har der også været en oplevelse af større respekt omkring deres arbejde. Læs interviewene med Nadja og Lene, der begge kører sygetransport og her fortæller deres historier:
Autoredderen Bjarne blev kaldt på en tur i nærheden af lufthavnen. Her skal han hjælpe et par, der netop er hjemvendt fra skiferie og nu står med en sammenbrudt bil, og forsikrer Bjarne om, at de er blevet screenet, og at der ingen fare for smitte er. Dagen efter får Bjarne dog besked på at gå i isolation i 14 dage. Læs Bjarnes oplevelse med karantænen her:
De danske brandmænd oplever også en anderledes tid under COVID-19. Læs om Thomas, der udtrykte et stort savn til sin familie og også forvirring omkring værnemidler, afstand til kollegaer og andre corona-relaterede ændringer.
Reddernes Udviklingssekretariat har igangsat en medlemsundersøgelse af reddernes arbejdsforhold under corona. Der er sidste frist for at besvare spørgekemaet på mandag, og du vil snart kunne læse om resultaterne på vores hjemmeside.
Er du redder og har du også haft en oplevelse under COVID-19, du vil dele med os? Så hører vi gerne fra dig. Send os en mail til på rus@3f.dk.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i november et planlægningsgrundlag for første fase af vaccinationsindsatsen mod COVID-19, hvori hverken redderne i ambulancetjenesten eller sygetransporten er nævnt. Reddernes Udviklingssekretariat har derfor spurgt Sundhedsstyrelsen, om redderne er tænkt med i den første vaccinationsfase.
Hvem får de første vaccinationer?
De målgrupper, der ifølge Sundhedsstyrelsens planlægningsgrundlag antages først at ville blive tilbudt vaccination, er:
Sundheds- og plejepersonale samt udvalgt personale i socialsektoren med tæt borger- eller patientkontakt.
Personer i øget risiko, som har sygdomme og tilstande, som øger risikoen for alvorligt forløb ved COVID-19.
Personer i øvrige samfundskritiske funktioner.
Reddernes Udviklingssekretariat mener, at både redderne i ambulancetjenesten og sygetransporten bør høre under målgruppen sundheds- og plejepersonale.
Redderne har meget patientkontakt både under transporten til hospitalet, men mange steder i landet er det også ambulancepersonalet, der tager hjem til patienter med mistanke om COVID-19 for at vurdere, om der er et indlæggelsesbehov.
Sundhedsstyrelsen har tidligere skrevet til Reddernes Udviklingssekretariat, at de første COVID-19-vacciner forventes at komme i flere mindre leverancer, og der er derfor behov for at prioritere den eller de befolkningsgrupper, der først skal tilbydes vaccination.
Derfor vil Reddernes Udviklingssekretariat følge den løbende vurdering og revurdering af vaccinationsindsatsen, så redderne ikke bliver glemt og kan blive vaccineret hurtigst muligt set i forhold til, hvor mange vacciner der er til rådighed, og hvor i samfundet smitten er størst.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse vores henvendelsen til Sundhedsstyrelsen her.
Du kan læse Sundhedsstyrelsens planlægningsgrundlag fra november 2020 her.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i november et planlægningsgrundlag for første fase af vaccinationsindsatsen mod COVID-19, hvori brandvæsenet ikke er nævnt. Reddernes Udviklingssekretariat har derfor spurgt Sundhedsstyrelsen, om brandvæsenet er tænkt med i den første vaccinationsfase mod COVID-19.
Hvem får de første vacciner?
De målgrupper, der antages først at blive tilbudt vaccination er:
Sundheds- og plejepersonale samt udvalgt personale i socialsektoren med tæt borger- eller patientkontakt.
Personer i øget risiko, som har sygdomme og tilstande, som øger risikoen for alvorligt forløb ved COVID-19.
Personer i øvrige samfundskritiske funktioner.
I planlægningsgrundlaget er personer i øvrige samfundskritiske funktioner beskrevet som personale i transportsektoren, lærere og pædagoger, politi, ansatte i kriminalforsorgen etc. samt andre beskrevne samfundskritiske funktioner.
Reddernes Udviklingssekretariat har hertil spurgt, om brandvæsenet også er tænkt ind som en samfundskritisk funktion.
Behov for løbende vurdering
I svaret fra Sundhedsstyrelsen vurderes det, at de første COVID-19-vacciner vil komme i flere mindre leverancer, og der er derfor behov for at prioritere den eller de grupper af befolkningen, som først skal tilbydes vaccination.
Samtidig svarer Sundhedsstyrelsen, at der er behov for løbende vurdering og revurdering af indsatsen i forhold til de aktuelle forhold. Herunder hvilke grupper vaccinerne er godkendte og egnet til, hvor mange og hvilke vacciner der er til rådighed, og hvor smitten i samfundet er størst.
De præcise afgrænsninger af målgrupper fastlægges endeligt, så snart alle disse forhold omkring de nye vacciner kendes.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at brandvæsenet sandsynligvis kommer til at høre under samme kategori som fx politi og pædagoger.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse vores henvendelsen til Sundhedsstyrelsen her.
Listen over de særligt udsatte faggrupper er ikke udtømmende, og det er derfor, at redderne ikke er nævnt specifikt i Arbejdstilsynets vejledning, lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. I et svar på en henvendelse til ministeren og Arbejdstilsynets konstituerede direktør Vibe Westh fra Reddernes Udviklingssekretariat kommenterede ministeren på, hvorfor redderne ikke er nævnt specifikt som særligt udsat faggruppe i Arbejdstilsynets vejledning ”Vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19”.
Peter Hummelgaard håber, at den nye vejledning fra Arbejdstilsynet kan give medarbejdere en vished om, at COVID-19 kan blive anerkendt som en arbejdsskade.
– Det fremgår blandt andet af vejledningen, at det ikke skal dokumenteres eller bevises, at smitten skyldes arbejdet for, at sygdom med COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade. Det skal kun kunne sandsynliggøres, at man har været udsat for en smitterisiko i forbindelse med arbejdet, skriver Peter Hummelgaard til Reddernes Udviklingssekretariat.
Og beskæftigelsesministeren understreger i sit svar til Reddernes Udviklingssekretariat, at redderne udfører en afgørende indsats i kampen mod COVID-19, og at vi skal passe på alle medarbejdere, der deltager i kampen.
– Vi skal værne om alle de medarbejdere, der i den her tid stiller op og udfører et arbejde i vores fælles kamp mod COVID-19 – her er ambulancepersonalet ingen undtagelse. Der er tale om en stor indsats, som er fuldstændig afgørende for vores samfund, skriver beskæftigelsesministeren blandt andet.
Vigtigt at få anmeldt COVID-19 som arbejdsskade
Ifølge ministeren er det vigtigt, at også redderne kan gå på arbejde uden at sætte deres helbred unødigt på spil, og at de kan have tillid til, at eventuelle arbejdsskader med COVID-19 vil blive behandlet i arbejdsskadesystemet.
– Alle skal kunne gå på arbejde uden at føle, at de løber en unødig sundhedsrisiko ved at udføre arbejdet. Og de skal kunne have tillid til, hvordan deres sag behandles i arbejdsskadesystemet. Det gælder også i forhold til COVID-19, skriver ministeren.
Og så er det ifølge beskæftigelsesministeren vigtigt, at redderne får anmeldt det som en arbejdsskade, hvis de bliver smittet med COVID-19.
– Hvis man som redder er blevet syg med COVID-19, og er i tvivl om man er blevet syg på arbejdet, vil jeg opfordre til, at man får sygdommen anmeldt for en sikkerheds skyld, skriver beskæftigelsesministeren.
Reddernes Udviklingssekretariat, Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) og Fagligt Selskab for Akutsygepleje (DAENA) har valgt at aflyse det danske tværfaglige spor til den europæiske akutmedicinske kongres, EUSEM, der i år skulle have været afholdt i København.
EUSEM 2020 bliver grundet COVID-19 pandemien en virtuel kongres, og på den baggrund har RUS, DASEM og DAENA desværre valgt at aflyse det danske spor.
